Den stramme måned, du stadig kan nå at gøre noget ved

En likviditetsprognose kan vise dig, at marts bliver stram. Den regner med, at alt forløber som registreret: kunderne betaler til tiden, abonnementerne fortsætter, og lønnen bliver udbetalt den sidste hverdag i måneden. Det er en nyttig aflæsning af den forventede udvikling, men det er ikke en plan. Og det afgørende er ikke kun at opdage den stramme måned. Det er at opdage den, mens du stadig kan gøre noget ved den.

Med likviditetsplanlægning i KlareTal kan du flytte en post til den dag, hvor du forventer, at pengene faktisk går ind eller ud af banken, og med det samme se, hvordan ændringen påvirker saldoen i resten af perioden.

De kommende tolv måneder er opstillet som et kontoudtog. Hver post har både en bogføringsdato og en dato for likviditetspåvirkning. Kender du valørdatoen fra dit bankudtog, er tankegangen den samme.

Bogføringsdatoen ligger fast. Den ændrer KlareTal ikke på. Men i din plan kan du flytte datoen for likviditetspåvirkningen, og når du gør det, bliver hele udviklingen beregnet på ny.

Her bliver forskellen mellem resultat og likviditet tydelig: resultatet følger bogføringen. Likviditeten følger pengene.

Hvad nu hvis?

En prognose kan du tage til efterretning. En plan kan du afprøve muligheder i.

Hvad sker der, hvis den store leverandørfaktura bliver rykket fra marts til april? Hvis investeringen venter til efter sommerferien? Eller hvis den nye medarbejder begynder 1. maj frem for 1. marts?

Du ser konsekvensen med det samme, i kroner og på de konkrete datoer, hvor saldoen ændrer sig.

Det gør det lettere at vurdere, om en ændring blot flytter problemet, eller om den faktisk giver virksomheden den nødvendige luft.

Før fristen er det en aftale. Bagefter er det en ansøgning

Dine muligheder afhænger i høj grad af, hvornår du opdager den stramme måned.

Hvis betalingsfristerne allerede er tæt på, er handlemulighederne ofte begrænsede. Du kan trække på kassekreditten og betale renter. Eller du kan bede en leverandør om henstand og bruge noget af den goodwill, du måske får brug for igen senere.

Ser du derimod presset i god tid, står du i en anden situation. Så kan du planlægge, før det bliver nødvendigt at bede om hjælp.

Du kan aftale længere betalingsbetingelser på den næste store ordre, inden fakturaen bliver udstedt. Du kan placere en betaling efter de dage, hvor de største kundeindbetalinger normalt kommer ind. Og en investering, der ikke haster, kan lægges i det kvartal, hvor der er plads til den.

Pengene og regningerne er de samme. Forskellen er, at du selv har været med til at bestemme rækkefølgen.

Planen bliver stående

De ændringer, du laver, forsvinder ikke, når du lukker siden. De bliver gemt som en plan, som du senere kan vende tilbage til og justere.

Du kan også kopiere en plan og arbejde med flere mulige forløb. Én version kan være forsigtig. En anden kan vise, hvordan likviditeten udvikler sig, hvis virksomheden gennemfører den planlagte investering.

På den måde bliver likviditetsplanlægningen ikke et regneark, der skal bygges op igen, hver gang banken, bestyrelsen eller en kollega stiller et nyt spørgsmål. Den bliver et løbende billede af de muligheder, virksomheden har.

Sådan passer KlareTal ind

Planlægningen tager udgangspunkt i virksomhedens egne tal. Posterne kommer fra bogføringen og budgettet sammen med de betalingsbetingelser, de faktisk har. Derfor ligger prognosen klar som grundlag, før du begynder at planlægge.

KlareTal har kun læseadgang til bogføringen. Systemet kan hverken oprette, ændre, bogføre eller slette noget i dit regnskab. Når du flytter en post, ændrer du derfor ikke bogføringsdatoen eller selve bogføringen. Du ændrer alene den forventede dato for likviditetspåvirkningen i din egen plan.

Det giver dig mulighed for at se den stramme måned, mens den stadig er noget, du kan planlægge dig ud af.